Terapiformer

Der kan være forskellige formål med at gå i psykoterapi. De fleste vælger at få behandling for nogle problemer, som nedsætter deres livskvalitet. Andre går i psykoterapi for at få hjælp til at ændre negative adfærd, Nogle bruger det fordi de føler at de har brug for en personlig udvikling eller for at få afklaret eksistentielle spørgsmål.

Målet i psykoterapi er at hjælpe klienten til at forstå sin fortid og sin nutid. Terapiens fokus er at gøre klienten i stand til at ændre sin tankegang, adfærd og negative mønstre samt til at få mere frihed i sit liv og være mindre bundet af irrationelle behov eller symptomer. Dette kan ske ved indlæring af nye færdigheder og ved at få indsigt i de mekanismer og den dynamik, der ligger bag symptomerne.

Psykoterapi kan foregå individuelt, hvor klienten er alene med sin terapeut,  hvor fx et par er sammen med en terapeut, et par hvor de har den same terapeut, men går hos terapeuten hver for sig, i en familie med en eller to terapeuter.

Hvordan foregår psykoterapi?

De fleste psykoterapeuter har på deres kontor to behagelige stole, der står skråt over for hinanden, så man kan have øjenkontakt, men også mulighed for at kigge væk.

Terapeuten sidder i den ene og patienten i den anden, hvis det er individuel terapi. Nogle terapeuter har et whiteboard, som de bruger til at skrive på undervejs, andre har en blok til at tage noter på i løbet af sessionen. Nogle tager notater efter samtalen.

En vigtig forudsætning for, at psykoterapi virker, er, at  terapeut og klient kan etablere en positiv og troværdig relation, derfor vil man i de fleste terapiformer også hele tiden arbejde med denne relation.

Vigtige punkter:

Den terapeutiske alliance – kvaliteten af forholdet mellem terapeut og klient.

Empati – terapeutens evne til indfølende at forstå klientens oplevelser.

Samarbejde og enighed om målsætning – at klient og terapeut er enige om at arbejde med særlige terapeutiske metoder hen mod et eller flere mål, som er meningsfulde for dem begge.

Ud over samtalen på kontoret giver mange psykoterapeuter klienten hjemmeopgaver, som han eller hun skal arbejde med til næste samtale.

Det kan tage tid (flere måneder), og kan være ret anstrengende at gå i psykoterapi. Indimellem kan det føles så tungt, at man kan have lyst til at opgive, men så er det vigtigt at bringe dette op for terapeuten, så man kan få hjælp til at komme videre, det er klientens underbevidsthed der spænder ben og får klienten til at lave overspringshandlinger, glemme aftalen, komme for sent til samtalen, aflyse samtalen og i sjældnere tilfælde  give klienten psykosomatiske sygdomssymptomer.

Målet i psykoterapi er at kunne klare sig selv uafhængigt af terapeuten, og for nogle kan det være svært at skulle stoppe, når man har fået det bedre. Imidlertid er det også en værdifuld læring at kunne sige farvel til en terapeut, som man har støttet sig til for at opdage, at man kan klare sig selv med de nye færdigheder, som man har fået i det psykoterapeutiske forløb.

 

Facebooktwitter